Så kom du...

Så kom du ind til mig
med din mund fuld af kys
og dit hår samlet i en krone af pigelighed,
klædt i din nye kærligheds forestillinger.

Du fik mig netop (igen) revet ud
af mine daglige overlevelser,
mine stadige overkommelser,
mine udvidelser og sammentrækninger…

Utallige er de daglige forestillinger,
utallige de ting, der hænger sammen,
som vi stadig skal søge at opklare.
Og de ting, der ikke nævner deres sammenhæng.

Vore kys krydser hinanden nu
i denne stue, i den brændende bys tid.
Vi vokser uroligt, kærligt sammen,
og bliver endelig en skål med klart vand.

Først trykt i: Gjedsted, Rolf. Kærlighedens tid. Kbh.: Gyldendal, 1980.