Mit arbejde som blikkenslager

Der er rotter på loftet,
og kuk i kælderen.
Men det er ikke mine rotter,
og det er ikke mit kuk.
Der er hviskende vandrør
og hemmelige, sukkende,
tilstoppede forbindelser.
Verden styres af syv kvinder.

Den ene har grønt hår.
Den anden har blåt hår
Den tredie har rødt hår.
Den fjerde har lyserødt hår.
Den femte har lilla hår.
Den sjette har gult hår.
Den syvende har slet ikke noget hår.

Den skaldede bryder tavsheden:
– Nu har vi prøvet alt,
men lige meget hjælper det.
Ingenting holder,
alt går sin skæve gang.
Indtil videre må vi indøve vores død
med saks og barbermaskine…

De andre i kor:
– Snart vejer vi ingenting,
og der er hår alle vegne.
Før eller senere må vi
tilkalde en mand,
der kan ordne håndvasken!
Den skaldede solo:
– Men helst en skaldet og nykastreret,
inden hele verden stoppes til.

….

Nu læner natten sig op
ad sine barberblade.
For at undgå at støje,
besøger regnen hver daggry
hele verden trinvis på ny.
Jeg rejser mig,
samler mit værktøj,
og begynder mit arbejde
et sted i byen
som blikkenslager, elsker, digter,
eller hvad som helst…

Alt er del af den samme sandhed.

Først trykt i: Gjedsted, Rolf. Læbernes polarnat. Kbh.: Schønberg, 2002.