Raku

Raku
Raku
Raku
Raku

Raku er en gammel japansk, koreansk brændingsteknik til lertøj, der indbefatter alle de fire elementer: Vand, ild, jord og vind.

Rakumesteren bad eleven om at fremstille 2000 små teskåle, hvor albuen blev brugt til at præge den simple form.

Først når det var godkendt, kunne eleven blive fastansat.


For mig er skrivning af haikudigte, dyrkning af karate og brænding af raku en del af samme ting. Jeg har (ofte sammen med maleren Ulla Chemnitz) brændt utallige rakuskåle, fade, figurer, vaser, og mærket den “lykke” (som ordet raku egentlig betyder), man føler under arbejdet med raku… Både under formningen i ler, forglødningen, og selve malingen med glasurer (som man gerne selv blander), inden man brænder sin raku i en jordovn (eller lignende) på omkring 1000 grader i ca. 20 minutter.


Når man tager lertøjet ud, gløder det både i mørket og om dagen, og så sker der endnu et mirakel, når man har sat lertøjet i en spand med træspåner i et kvarter, og derefter dumpet det i koldt vand, og endelig kan tage den færdige rakuting op i hånden.


Hele processen er meget levende og interessant, og hver ting bliver (som regel) yderst personlig, som et femårigt barn kunne have lavet det uden hensigt.

Ja, det er faktisk vanskeligt ikke at få kunst ud af det…